Skip til hoved indholdet

Yoga

NYHED

Som noget nyt tilbyder vi nu yoga på Aktivitetscenter Sophielund.

Alle kan lave yoga, for yoga handler ikke om at kunne få benene om bag nakken og slå krølle på sig selv. Yoga handler først og fremmest om at stilne sindets bevægelser. For uro, tanker, stress, smerte og spændinger er noget de fleste af os kender til, og her kan yoga være en vej til lindring. Vi tilbyder to forskellige typer yogahold:

Blid yoga

Tidspunkt: Tirsdag kl. 13.30 - 14.30

Forårssæson: 6. januar - 26. maj 2026

Holdet er for dig, som er helt ny til yoga eller har prøvet yoga før, men ønsker et blidt og roligt hold. Vi laver øvelser stående, siddende og liggende. Det vil være en kombination af blid Hatha, som er mere aktivt, og Yin yoga som handler om blidhed, langsomhed og at give slip. Derfor vil vi også være længere tid (3-5 min) i nogle stillinger. Åndedrættet spiller en central rolle på alle vores yogahold.

Hver time/praksis afsluttes med shavasana (afspænding) hvor kroppen er i hvile, og yogaen kan lande i din krop.

Krav: Vi skal lave øvelser og stillinger både stående, siddende, stående på alle fire og liggende. Du skal kunne komme ned og op fra gulvet på egen hånd. Der bliver selvfølgelig taget hensyn til kropslige udfordringer.

Klassisk yoga

Tidspunkt: Onsdag kl. 13.30 - 14.30

Forårssæson: 7. januar - 27. maj 2026

Dette hold er for dig, som måske har prøvet yoga før. Måske har du ikke, men er i god fysisk form. Holdet er en blanding af Hatha og Flow, så der vil være tid til stillingerne, solhilsner og fokus på glidende overgange så vi får varmen. Vi skal udfordre balancen, styrke og bevægelighed. Åndedrættet spiller en central rolle på alle vores yogahold.

Hver time/praksis afsluttes med shavasana (afspænding) hvor kroppen er i hvile og yogaen kan lande i din krop.

Krav: Du skal have mod på at arbejde med stående balancestillinger (vi har barrer i lokalet, som man altid kan støtte sig til), og vi laver øvelser både stående, siddende, stående på alle fire og liggende. Du skal kunne komme ned og op fra gulvet på egen hånd. Der bliver selvfølgelig taget hensyn til kropslige udfordringer.

Er du i tvivl om hvilket hold der passer bedst til dig, er du velkommen til at kontakte mig på telefon 48 49 43 23.

Der er max 12 deltagere på holdet.

Underviser: Anna - yogalærer og psykomotorisk tereapeut

Udstyr: Vi har al udstyr som du kan låne: måtte, blokke, bælte, yogapølle og tæppe, men du er også meget velkommen til at medbringe dit eget.

Pris: Kr. 600,00 for én sæson 1 ugentligt hold. Forårssæson: januar -maj. Efterårssæson: august - december.

Kriterier: Du har mulighed for en prøvetræning, herefter er tilmelding bindende og gælder for én sæson. Beløbet refunderes ikke. I prisen er indregnet ferie og evt. sygdom fra undervisers side. Beløbet betales i caféen.

Tilmelding: Kontakt Anna på telefon 48 49 43 23

Aktivitetscenter Sophielund
Sophielund 25, 2970 Hørsholm

Telefon: 48 49 43 20
sophielund@horsholm.dk