ALLE skal have en nøglebrik, også selvom du træner i ”åbningstiderne”:
Huset er ikke åbent.
Har du en nøglebrik i forvejen skal du opdatere den inden du tager den i brug.
Du kan opdatere den f.o.m den 15/8 foran træningen ved indgang 2A eller hovedindgangen.
Du har adgang i hverdagen kl. 07.00 -19.00 samt weekend og helligdage kl. 07.00 -18.00.
Har du INGEN nøglebrik i forvejen – skal du have en sådan.
Mandag den 17/8 og tirsdag den 18/8 mellem kl. 9.30 - 11.00 kan du – ved at møde op fysisk
ved hovedindgangen og betale kr. 50,- leje en ”låne nøglebrik”. Det betyder, at den skal leveres
tilbage når denne løsning ophører engang i fremtiden. Lejebeløb refunderes ikke.
Låne-nøglebrikken vil give dig adgang i centrets åbningstider dagligt:
Mandag - torsdag: Kl. 08.00 - 16.00 og fredag kl. 08. 00 - 14.00.

• Du skal benytte indgang 2A (efter drivhuset, indgang til fodterapeuterne).
Ingen gennemgang i huset.

• Som noget nyt, er det nødvendig at booke tid til selvtræning.
Den første uges træning, bookes telefonisk hos os.
Tid kan bookes fra mandag den 20/7 t.o.m torsdag den 23/7 kl. 09.00 -11.00 på tlf. 4849 4328 (Lene).
Fremadrettet forventes det, at du selv booker på tavlen indenfor ved indgang 2A, når vi åbner op pr. 15/8. Det vil her være muligt at booke ca. 3 uger frem i tiden. Man kan booke 1 træning pr. dag.

• Hver træningslektion varer 45 min, og der vil være 15 min. ”slip”, så næste gruppe kan benytte salen når du har afsprittet, luftet ud og forladt lokalet.
Det forventes, at du forlader området kort efter din træningstid ophører.

• Der må kun være 8 personer i lokalet ad gangen (dette fremgår af bookinglisten).
Man venter udenfor i det fri til det bliver ens tur til at træne (brug evt. drivhuset).

• Klæd om hjemmefra. Omklædningsrummene er lukket. Du kan skifte sko på bænken udenfor lokalet.

• Læs de vedhæftede retningslinjer INDEN du dukker op - og det forventes, at reglerne overholdes.
Det er helt i orden at hjælpe hinanden med at huske, hvad det er for regler vi følger.

• Du kan forvente at møde et lokale der ser lidt anderledes ud. Vi har gjort os umage for at indrette det, så du kan træne sikkert, og der vil være begrænset tilgang til redskaber, herunder madrasser, elastikker og lign.

Samtidig vil vi benytte lejligheden til at fortælle, at alle er krediteret for 5 månedernes manglende træning.

Hvis du kender nogen der ikke har modtaget denne mail, så giv dem lige et praj om, at vi åbner igen.

God fornøjelse 😊 og pas på dig selv og hinanden.

Venlig hilsen
Aktivitetscentret Sophielund
Den 14. juli 2020

Principper selvtræning Aktivitetscentret Sophielund:

Der må max være 8 personer i træningsrummet

Book tid på bookinglisten, som hænger udenfor træningslokalet

Sprit eller vask dine hænder, når du ankommer til og forlader centret.

Sprit maskinerne af før og efter brug

Klæd om hjemmefra

Det er ikke muligt at benytte mindre træningsredskaber, fx bolde, vægte, måtter og elastikker

Medbring egen drikkedunk

Hold min. to meters afstand til andre